Menu

Referat af bestyrelsesmøde d 4/9 - 2017

image
20. december 2017 kl. 08:25

Referat af bestyrelsesmødet den 4. september 2017

 

1. Orientering ved Formanden John Rydahl (JR)

JR bød velkommen til mødet

 

2. Økonomi ved Gitte Nielsen (GN)

GN havde udarbejdet er realiseret budget og gennemgik de respektive konti. Regnskabet viste et underskud på kr. 40.000 ved regnskabsårets udgang. Bestyrelsen fandt regnskabet og resultatet tilfredsstillende i lyset af, at der var investeret i ikke budget-lagte ting. Her tænkes på indkøb af lærred og digital turner, indkøb af bordtennisbord m.m og renovering af bane 1.

 

3. Søgning af fondsmidler

Slots- og Kulturstyrelsen har afsat fire millioner kroner til projekter, der har fokus på, at foreningslivet dels inddrager nye brugergrupper og dels fremmer folkeoplysning og integration.

Lars Konradsen (LK) ville gerne prøve at lave et udkast til en ansøgning, hvor formålet var at tiltrække nye brugergrupper til FFK

 

4. Orientering om administrationen ved (JK)

Kommende arrangementer.

  1. sep. Kursus Fr-sund/Halsnæs Kommune
  2. sep. Kursus Fr-sund/Halsnæs Kommune
  3. sep. Kursus Fr-sund/Halsnæs Kommune
  4. sep. Kursus Fr-sund/Halsnæs Kommune
  5. september Kommunemesterskab i fodbold for alle kommunes 2. klasser afholdes på stadion.

30.september Junior League, DGI medaljestævne

  1. oktober Junior League, DGI medaljestævne
  2. oktober DBU arrangemt for Enghaveskolen på Stadion
  3. oktober DBU arrangemt for Enhaveskolen på Stadion
  4. november Fodboldafslutning
  5. november Generalforsamling
  6. december Julefrokost i Gjethuset
  7. december Cafe udlånt til senioridræt. Julefrokost
  8. februar Inde stævne i Frederiksværk Hallen
  9. februar Inde stævne i Frederiksværk Hallen

 

Medlemmer

Det er meget glædeligt, at vi ser en stor stigning i nye medlemmer. Således har vi haft en tilgang på 72 nye medlemmer i perioden 01-06 - 31-08. En stor del af stigningen skyldes, at vi har fået 21 nye damespillere, men også tilgangen hos de mindste årgange (drenge) er stor. Her har vi haft en tilgang på 19 nye medlemmer.

Vi har fået en kvindeafdeling op og stå med 34 aktive spillere.

Der er også medlemmer, der har forladt os. Her er tallet 28. Så en netto tilgang på 44 nye medlemmer.

 

Kontingent

Kontingent er udsendt med betaling 1. september.

 

FFK Cup

Vi afholdte vores FFK Cup den 2. september. Vi må desværre konstatere, at tiden er ved at løbe fra at lave disse stævner. Vi er i stor konkurrence med både DBU Sjælland og DGI, som tilbyder stævner hver weekend.

Vi er nået op 29 hold og det er ca. en halvering i forhold til sidste år. Stævnet forløb fint.

 

 

Fastholdelse af teenager, DBU kursus Træning på tværs, Specifiktræning.

Som en del af planen med henblik på at fastholde vores ældre spillere har vi gennemført ”kurset træning på tværs”, hvis formål var at inkludere flere spillere i den daglige træning – til glæde og gavn for alle i klubben. 9 trænere deltog og 28 spillere var tilmeldt specifik træning denne dag. Positivt med stor træner deltagelse og positivt at vores tiltage med at tilbyde specifik træning til alle på tværs af årgange se ud til at have ramt plet.

 

Rekruttering af trænere til de mindste årgange. Velkommen i klubben til nye forældre

Vi har været voldsomt udfordret i at finde trænere til de mindste årgange Peter Rydahl har i perioder været meget alene om at træne op til 3 årgange. En situation som vi desværre alt for godt kender. Derfor satte vi endnu et projekt i gang for at se, om vi ikke kunne få forældre til at melde sig på som trænere / hjælpere. Vi er nød til i meget større udstrækning at få forældre til at deltage i træning m.m.

Vi har derfor bla. afholdt et forældre møde over på banen, hvor vi har fortalt lidt om FFK og hvordan børnefodbold spilles i dag. Vi har også prøvet at fortælle, hvor vi har brug for hjælp, og hvad det kræver. DBU Sjælland deltog i dette møde. 50 forældre mødte op.

Det bliver meget spændende at følge, om der er nogen, der melder til. I årgang 10,11,12 og 13 drenge har vi nu 45 spillere.

Der er sat gang i at lave en folder ”Velkommen i FFK”, der skal udleveres til forældre, når man møder første gang i FFK.

 

Julefrokost i Gjethuset lørdag den 2. december

Invitationen er færdig og vi sender invitationen ud i uge 36.

 

Nyt Stadion-ur

I samarbejde med Morten elektriker har vi prøvet at få repareret stadionuret.

Den der tidligere har serviceret uret er nedlagt, så servicen er flyttet til et firma, der hedder Nautronic og ligger i Skanderborg.

De har sendt nogle nye printplader og en ny ”sender”, og det er blevet skiftet, men uret virker stadig ikke optimalt.

Vi har gennem årene brugt mange penge på det ur, og det er nu over ti år gammelt.

Vi skal overveje, hvad vi gør.

 

5. Evt.

Til den kommende generalforsamling er følgende på valg til bestyrelsen. Generalforsamlingen afholdes torsdag den 30. november.

(GN) (kasserer)

LK (senior)

Nicolai Olsen(NO) (Suppleant)

En Playstation m.m skulle indkøbes til cafeen. JK tager aktion.

Luk